Mors kollega og andre anekdoter

Mors kollega

Din mor har en kollega med hjem. Hans søn er med. I går ud på græsplænen og spiller fodbold.

Da I kommer ind, hører du drengen sige til sin far:

“Ham den store er skidegod til at spille fodbold”.

Han mener dig, og i et kort øjeblik er du glad for anerkendelsen. Hans far retter:

“Det er en pige.”

Og det er jeg jo desværre, endnu.

Steppebrand

Efter top-op, før kastration

Du udvælger en fyr på dit arbejde, som du betror dig til. Det er ellers ikke noget, du snakker særlig meget om.

Et par dage efter er du på værtshus med ham og hans ven og en af deres veninder. De to andre betragter dig på en mærkværdig måde, og din kollega læner sig ind over bordet:

“Ja, jeg har altså sagt det til dem, jeg håber ikke det gør noget.”

Røntgenlæge

Du har været her før. Sidst var de meget flinke.

Det bliver din tur, du kommer ind i behandlingsrummet og bliver bedt om at tage dine bukser af. Du har boxershorts på, da du lægger dig på den sorte briks. Assistenten tager et fast greb om dit ben. Du har meget hårde og tydelige benmuskler. Hun arrangerer dit ben, for at røntgenlægen skal kunne fotografere dit knæ fra siden først. Du bliver liggende helt stille. Assistenten forsvinder ind til røntgenlægen, og du fornemmer, at der bliver taget et billede.

Der går et godt stykke tid, der er et eller andet galt. Røntgenlægen, en mand i 50’erne, kommer ind til dig. Den kvindelige assistent står bag ham og glor på dine lår. Stemningen er underlig. Røntgenlægen spørger om dit navn. Du siger, hvad du hedder.

“Der er noget galt med dit cpr-nummer,” siger han.

Du vender dit ansigt imod ham. Og forklarer.

Han siger ingenting. Går igen, og assistenten kommer tilbage. Dit knæ skal fotograferes fra en ny vinkel. Hun vægrer sig ved at tage fat i dit ben, fortæller dig nu blot, hvordan du skal dreje benet. Hun siger ikke meget, er knap i sit ordvalg.

Da du tager dine bukser på igen, er stemningen direkte ubehagelig. Det ender med, at du må undskylde ulejligheden.

Bofælle

Du har boet sammen med en pige. Hun ved ingenting om dig, og du føler dig fri og synes, hun behandler dig som et almindeligt menneske. Hun tager ingen specielle hensyn.

Længe efter at du er holdt op med at bo sammen med hende, fortæller du hende din hemmelighed.

“Arj, må jeg ikke godt fortælle det til min kæreste? Han var helt vildt jaloux og troede, at vi var sammen.”

Du siger nej. Som om det havde gjort en forskel. I kunne vel sagtens have haft sex alligevel. Det siger du til hende.

Idiot

Du går ind til en slagter for at købe noget lever til din kat. Du kommer ellers aldrig sådanne steder, for du spiser ikke selv kød. Der står et par håndværkere, og de skal have smurt madpakker.

Pigen bag disken ligner Kim Wilde. Du siger, at du skal have noget lever til din kat. Du mener at der vist er forskel på hvilken slags lever, katte spiser. Pludselig ser hun lige på dig, og udbryder:

"Gud er det ikke?" Og så siger hun et pigenavn.

Du nægter og siger, at du hedder noget andet. Men hun bliver ved, og hendes stemme bliver højere. De to mænd vender sig om, og du kan mærke, at de ser på dig. Du svarer atter pigen, at hun tager fejl. Det er ikke dit navn. Men så går det op for dig, at hun er en af dine gamle klassekammerater fra folkeskolen. Du bliver iskold indeni.

“Det har jeg ikke heddet i over ti år,” siger du.

Hun opfatter kun, at hun, på en eller anden forskruet måde, har haft ret i sine udtalelser. Så hun fortsætter højlydt:

“Jeg kan godt huske, at du gerne ville være en dreng!”

Du siger ingenting, betaler for kattens mad og går. Aldrig har du følt dig så ydmyget.

Katten nægter at spise den lever, du har købt til den. Du synes, pigen fra slagteren er en idiot.

Pitstop

Du er ude at køre med en pige, du ser en gang imellem. Hendes veninde, som kører bilen, ved ingenting om dig. I bliver nødt til at holde ind på en tankstation, for din veninde skal på toilettet. Hun er helt hvid i ansigtet, har tydeligvis meget stærke menstruationssmerter. Du sidder og venter sammen med hendes veninde. Pludselig siger pigen, nærmest spydigt, til dig:

“Hold kæft, hvor er I mænd heldige, at I ikke skal have det sådan.”

Du griner lidt kejtet, men ved ikke, hvad du skal sige. Pigen bliver endnu mere spids:

“Det er sgu da ikke morsomt. Du aner ikke, hvordan det føles!”

Udebane

13 år.

Du har indgået en mundtlig aftale med træneren i fodboldklubben. Du må spille med drengene, så længe ingen kan se, at du er født som pige. Du er lykkelig, nyder dine Adidas-fodboldstøvler, stemningen til træning, boldrummet, omklædningsrummet, udekampene.

En dag spiller I mod et andet provinshold. Du er centerforward, for ham, der normalt spiller denne position er ikke til stede. Du plejer at spille venstre back, fordi du er brutal og stor. En god bagstopper.

Drengene på det modspillende hold er meget mindre end dig, og ham, der skal dække dig op er specielt lille. Du overhører din træners vink med en vognstang til den lille splejs i halvlegen:

“Du skal ikke være bange for ham den store - det er en pige.”

Du føler dig forrådt og mere afmægtig end nogensinde.

I anden halvleg bliver din lille modstander mere nærgående i sine tacklinger. Det ender med, at du løfter et knæ op og rammer ham rent i ansigtet. Hans mund bløder meget. Han vræler, at hans fortænder er løse. Men hans ansigt var lige ud for dit løftede knæ, og uheldet var hændeligt, siger alle, da han bliver taget af banen.

Uvenner

Du beslutter dig for at fortælle, hvordan du har det til én af dine gode venner. Du har aldrig sagt det til nogen før, og du er ikke begyndt på din transition endnu.

Du starter med at sige, at der er noget galt med dig, og din bekendt stemmer i med ord, du stadig kan høre i hovedet:

“Jeg ved, at der ikke er noget galt med dig, for ellers ville jeg ikke se dig.”

Og så siger du det svære ord, stempler dig selv, sårbar, men bestyrket i hendes ord. Hun rejser sig og går.

Der går halvandet år, før hun begynder at hilse på dig igen. Desuden har hun nu gjort det til en vane at fortælle alle de mennesker, hun møder, om dig. Og det uanset, om det er mennesker, du ikke kender og uanset, om dit problem ikke angår dem.

I dag ser du hende ikke mere.

Brændt

15 år.

Han passer dig op. Siger, at du er provokerende. Du siger ikke noget. Han sparker lidt til dit skinneben.

Du har en T-shirt uden ærmer på. Han står med en cigaret i hånden. Glor ondt på dig. Brænder dig med cigaretten. På din overarm. En ubehagelig, koncentreret smerte. Du bider smerten i dig. Han siger:

“Du er en drengerøv.”

Du tænker:

“Gid jeg var.”

Nationalister

Du er gæst i et radioprogram. Du taler om transkønnethed. Pludselig ringer telefonen i studiet. Der bliver fremsat trusler imod dit liv. Og der bliver spillet tyske fædrelandssange.

Radiomedarbejderne tør ikke lade dig gå alene fra studiet. Efter flere timer eskorterer de dig til den nærmeste togstation.

Nu står du på nazisternes dødsliste.

Nyt Navn

Du har besluttet dig for at du må ændre dit fornavn til noget mere rigtigt. Dit dåbsnavn går ikke at hedde. Du henvender dig på det lokale kirkekontor og bladrer i en bog med navne. Du er ikke i tvivl om, hvad du vil hedde, men du må finde noget, der minder om dette navn. Du ved at du ikke kan få et rent drengenavn, for du ikke er kastreret endnu. Du lader fingeren køre ned over siden i bogen og spørger den ansatte ved kirkekontoret, hvorledes det forholder sig med forskellige navne. Vedkommende forstår ikke, hvorfor du absolut skal hedde noget, der minder så meget om et drengenavn. Du siger ingenting.

Til sidst finder du et navn, du ikke selv kan udtale, men som ligger så tæt op ad det, du helst vil kaldes, at folk vil have nemmere ved at udtale navnet som det. Du siger:

“Det dér vil jeg hedde.”

Den ansatte bliver lidt kontrær.

“Det er altså ikke et supermarked, det her. Måske skal du gå hjem og tænke lidt mere over din beslutning. Kom igen om fjorten dages tid.”

Vedkommende tager bogen og sætter den væk. Du ved godt, at det ikke vil nytte noget at protestere. Du har virket for ubeslutsom og vedkommende tror, at det er en tjeneste at give dig nogle ugers betænkningstid. Du går.

Selvfølgelig kan du ikke vente to uger på et nyt navn.

Dagen efter kigger du forbi kontoret igen, ser at det er en anden person, der er på arbejde. Du går ind. Du får bogen igen, bladrer med sikkerhed op på den side, du fandt i går. Du peger på det uudtalelige navn, og siger:

“Det dér vil jeg hedde.”

Vedkommende ændrer din navneattest på stedet.

Stående

Du er i et andet land. På et meget hærget værtshus. Du er sammen med nogle venner. Kun én af dem ved noget om dig. Du skal pisse, og går ud på toilettet. Opdager, at der ikke er nogen dør. Der står en del fyre allerede. De lægger ikke mærke til dig. Du læner dig ind over toilettet. Lukker øjnene. Du må ikke gå i panik. Du bider dig selv i underlæben. Hårdt. Det lykkes dig at pisse stående, om end du mærker en susen i dit hoved. Takker skæbnen for din lange frakke.

Rystet, og med en tørhed i halsen, skridter du hen til dine venner igen. De kan heldigvis ikke se på dig, hvor hårdt dit hjerte banker.

Mænd på job

Værkføreren har samlet alle medarbejdere på det trange kontor. Han sidder og taster alles personnumre ind på computeren. Alle har blå heldragter på. Og sikkerhedsstøvler. Værkføreren når til dig.

“Hvad er det dog for et underligt efternavn, du har?”

Han hedder selv Hansen. Du siger, at dit navn er ungarsk og fornemmer, at du, i de andres øjne, ikke er rigtig dansker. Du kigger på Tina Kjær-kalenderen, der hænger på væggen. Hun er lækker, synes man her. Hansen kigger længe på computerskærmen. Studser over dit personnummer.

“Det var sgu da mærkeligt. Jeg har aldrig set, at en mand kan have et lige endetal.”

Og han henvender sig til en af de andre blåklædte medarbejdere.

“Har du?”

Den anden mumler et eller andet, siger så, at det kan en mand ikke have. Der er tilsyneladende ingen, der fatter sammenhængen. Du føler dig presset og nervøs, gemmer dig lidt i heldragten. Den er varm og foret, og hætten ligger på din ryg som en blød pude. Tina Kjær har et iskoldt blik, hun virker usympatisk. Du er godt klar over grunden til, at her ikke er ansat nogen piger - de ansætter kun mænd til det her arbejde. For det er hårdt, meget hårdt. Og meget tungt.

“Jamen, det ER mit personnummer,” siger du.

Hansen kigger på dig. Vender sig mod skærmen igen.

“Det er jeg ikke i tvivl om,” svarer han.

Stemmen er nærmest undskyldende. Du slipper for yderligere tiltale. Dit held, at Hansen er uvidende og ikke særlig kvik. Men du gyser ved tanken om, at en sådan mand kan bestride en overordnet stilling.

Bedrager

Du sidder og drikker øl med dine kammerater fra gymnasiet. Du har en striktrøje på og et par slidte, grå arbejdsbukser, som bliver holdt oppe med et par kraftige læderseler. Du sidder foroverbøjet i skrædderstilling og piller i syningerne på dine udtjente støvler. Dit hår er sort og pjusket. Pigen kommer målrettet imod dig. Du kender hende ganske lidt, hun er en af dine bekendtes naboer. Du har fået fortalt, at hun har været lidt interesseret i dig.

Hun bøjer sig ind over dig og stikker dig en lussing.

“Hvad fanden ligner det, sådan at gå rundt og snyde? Jeg troede, du var en dreng!”

Du har lyst til at sige, at det er du også, men du holder din kæft.

Første dag

Du skal begynde i børnehaveklasse, og din mor insisterer på at du er fin i tøjet, så hun får bakset en kjole over dit hoved. I det samme bliver du hysterisk og nægter at gå uden for i sådan en mundering. Du er rasende, men din mor får dig slæbt ud i garagen og ind på bagsædet af bilen. Du vælter rundt, skaber dig og forstyrrer hendes kørsel. Da din mor haler dig ind i klasseværelset og du ser alle dine nye kammerater, bliver du endnu mere hysterisk og smider dig på gulvet. Det ender med, at din mor må undskylde. Hun kører dig hjem, og du får dine bukser på og en trøje, før hun kører dig tilbage til børnehaveklassen.

Fodbold

Du er 7 år, og du får fodboldtøj i fødselsdagsgave af din mormor. Du er stolt og lykkelig, da du trækker den blå trøje over hovedet og tager de hvide shorts på. Strømperne er også blå med en hvid kant. Og dine fodboldstøvler er splinternye. Du spiller lidt bold i entréen, og din mormor betragter dig fra køkkenet:

“Ih, du skulle have været en dreng. Så skulle du have spillet fodbold i Italien, når du blev stor.”

Du har hele tiden troet, at du var en dreng. Din mormors bemærkning sidder stadig i dit hoved og gør stadig lige så ondt som den gjorde, da den blev udtalt.

Lesbisk

18 år, før transition.

Du ligger på en sofa. Er sur på dig selv. Du har taget for meget speed, drukket for meget øl. En pige kommer hen og sætter sig overskrævs på dig. Du kender hende lidt, hun er lesbisk. Du har det skidt, ondt i hovedet. Hun skræmmer dig.

“Du er ret nuttet. Jeg er måske lidt forelsket i dig.”

Du kan ikke svare. Vil helst have, at hun skal gå. Du er ikke interesseret i hende.

“Men du er ikke særlig overbevisende som lesbisk.”

Det vidste du godt.

Undskyldning

18 år, gymnasietid, før transition.

Hun har luret på dig i et stykke tid, og du har blandede følelser for hende. Du er lidt bange for hende, bange for at gøre hende forskrækket. Hun er meget smuk, har de mest vilde og intense blå øjne.

Den aften mødes I i byen, er begge lidt berusede. Hun trækker dig ind i en port, og holder fast i din krave. Hun kysser dig blidt og begærligt. Hun holder stadig fast i dig, da hun siger, at hun tror hun er biseksuel. Du siger, at det er du ret sikker på, at hun ikke er.

Bar

Du har dit legetøj med i byen. Det ligger stift og kun lidt bøjeligt op ad dit maveskind. Pigen er meget villig, lidt fuld og insisterer på, at du skal bruge kondom. Du skaffer et og I går ud på toilettet. Men det er for risikabelt, der er for lyst. Du får lokket hende med udenfor og ind i en park. Du tager hende bagfra.

Da du møder hende måneder efter, ved du godt, at hun har fået at vide, at du er født som pige. Hun har en ny kæreste, og hun ser ud til at være pinlig berørt over, at du har bollet hende. Hun er sur på dig, men hun tør ikke sige noget til sin kæreste. Hele aftenen gør hun ekstremt meget ud af, at hun altså er hetero. Som om du ikke var.

Badning

Du er på landet med nogle venner. I kommer til en sø, og der er en badebro. De andre begynder straks at tage deres tøj af. De hopper i vandet. Det er ulidelig varmt vejr. Du elsker vand, elsker at svømme.

En af de andre spørger, hvorfor du ikke kommer i vandet. De ved ingenting om dig. Du er meget sårbar.

“Jeg har ikke lyst," siger du.

Du har en smertelig trykken for brystet, forbander din skæbne. De andre synes, du virker ekstremt cool. Du har solbriller på. Dine øjne svider. Du ligger og ryger cigaretter på bredden, har mest lyst til at krænge din undertrøje af og springe i søen. Men stingene sidder der endnu - blå og afslørende, så du gør det ikke.

Videre

Du har haft et forhold til en pige, som til at starte med godt kunne lide at gå i seng med dig. Du blev opfattet som den ideelle fyr. Hun er meget forundret over, at det er muligt at få tilfredsstillelse på andre måder end ved at blive slikket. Det har hun aldrig vidst før og hun har aldrig prøvet det før.

En dag siger hun til dig, at hun vil prøve at have sex med en mand - igen. I holder op med at ses. Du føler dig forbandet ydmyget. Du taber altid i det spil.

Det er begyndt at gå op for dig, at du tit bliver brugt som et springbræt for de piger, du elsker med. Og de fyre, de har haft sex med før er dårlige elskere. Men det er dig, som føler dig dum. Fordi du bilder dig ind, at nogen nogensinde vil kunne elske dig. Og alligevel ved du, at du vil begå den samme fejl igen og igen og igen.

Svendegilde

Du er til svendegilde, og står og taler med en ven, da pigen kommer hen til dig. Det er tydeligt, at hun vil sige noget. Din bror kommer hende i forkøbet og præsenterer dig som sin bror. Pigens ansigtsudtryk bliver underligt.

“Lillebror, ikke?” spørger hun.

Din bror svarer nej. Storebror. Hun glor på dig. Alt for Længe. Du har lyst til at slå hende, hun skal lade være med at stirre.

“Arj, mand - jeg troede først-” og så stopper hun. Glor, smiler skeptisk.

“Ikke noget alligevel,” siger hun.

Men du ved godt, hvad hun ville have sagt:

“Jeg troede, du var en pige.”

Du hader dig selv. Og du hader hende.

Bank

Du står i banken og ved, at du har 79 kroner på din konto. Du er flad. Det er lige inden den første. De sidste penge skal ud og du ved, at du bliver nødt til at henvende dig personligt ved skranken. Du lader et søgende blik glide hen over bankens medarbejdere. De fleste har du set før. De virker, som altid, sure og arrogante. Du har aldrig brudt dig om dem. Specielt én af damerne har været ubehagelig over for dig før. Hun har et skarptskåret, firkantet hoved med ståluldskrøller, der er klippet i en maskulin frisure. Og de mest klodsede briller, store og ligeledes firkantede. Stilladser med tykt stel. Faktisk ligner hun én stor brille. Hendes skranke vil du ikke henvende dig ved. Det er heller ikke hende, der bliver ledig, da det er din tur. Det er en ung, anonymt udseende mand, iført det sædvanlige bankdress. Habitjakke og skjorte. Og et slips i de mest forstyrrende pastelfarver. Du har aldrig set ham før.

Du går hen til skranken. Der er mange mennesker i banken. Rigtig mange. Du giver manden dit bankkort og beder om at hæve alt det, der står tilbage på kontoen. Manden kører dit kort igennem magnetdimsen på sit computertastatur. Du holder vejret. Pludselig udbryder han:

“Det er jo ikke dit kort! Det kan du ikke hæve på.”

Du prøver at forklare manden, så diskret som muligt, at det ER dit kort. Men hans stemme bliver højere, og hans bemærkning om, at personnummeret er forkert og at du ikke skal prøve at bruge en andens kort, får en del kunder til at glo på dig. Du føler dig afmægtig og har ikke lyst til at indvie hele banken i dine private sager, men du bliver ikke desto mindre nødt til at kommunikere med den slipseklædte fyr. Du forsøger at nedtone problemet ved at gå uden om skranken og ind på hans domæne, ind på kontorlandskabets filttæppe. Manden virker febrilsk og fægter med armene, som om du var en væbnet røver. Og han siger, at du bestemt ikke må komme ind - du skal blive på den anden side. Langt de fleste kunder i banken følger med i optrinnet. Du tiltrækker enorm opmærksomhed, og du er ret sikker på, at det du gør er dumt, men du kan ikke gøre andet og du fortsætter hen til manden, som har et besynderligt udtryk i ansigtet. Han ligner én, der lige har afsløret en løgnagtig kunde. Du bøjer dig ind over ham og tager dit bankkort ud af hans hånd.

“Det er mit kort. Jeg er i gang med et kønsskifte. DERFOR stemmer personnummeret ikke. Hvorfor skulle jeg dog gøre mig til tyv for 79 kroner?”