Fletninger
Duften af cocoa butter og petroleum jelly, mens min mor og jeg så TV og ordnede hår, er meget distinkte i mit sind stadig. Hendes negle i min hovedbund, mens jeg fik vasket hår, var og er stadig den mest beroligende følelse, jeg kender. Selvom jeg som barn ikke forstod, hvorfor jeg skulle igennem alt det besvær, kan jeg nu godt se, hvor meget kærlighed og dedikation der ligger i den proces. Hvor meget kærlighed som min mor lagde i at passe mit hår. Det er også derfor, at jeg helst kun vil lade min mor flette mit hår, for det føles bare mere rigtigt, mere særligt, når det er hende, der gør det.
Kilogram
Jeg sukker og tager fem kilo af maskinen, fremskridt er fremskridt, men det går så langsomt, tiden til T snegler sig forbi og efterlader mucusspor af de forkerte hormoner, jeg trækker stangen op mod mig med en vrede mod systemet, jeg skal vise dem, skal jeg, hver gang mine skuldre knækker er det en fuckfinger til CKI
Da mox var dreng
Endelig faldt også de sidste brikker på plads, fortid og nutid, og alt det, jeg havde været igennem. Det gav en stor ro og selvforståelse at smide alle de masker, samfundet har påduttet mig, og bare være mig.
Udkants kys
Stine, Kaj, Lars, og Liam. De sidder som de plejer, idet jeg kommer ind på værtshuset.
De ved det godt, at jeg lige har fået operation. Jeg turde på en eller anden måde godt at vise dem mine ar. "Se hvor dygtige de har været." "Se lige." Lars rørte endda ved dem. Han så lidt skræmt ud, men så viste Ulla sit kejsersnit og så var jeg glemt igen.