Udkants kys

20 min væk fra, hvor jeg bor, ligger der et lille lokalt værtshus. Jeg kan se skiltet lyse op; Billen står der i neon. 

Jeg har altid været en mand, men det er kun to år siden, resten af verden begyndte at se det. Jeg har været til mænd siden mit første kys, og nu er hetero blevet til homo. Og jeg er på uddannelsesrejse i, hvad det hele betyder for min krop og mig. Et simpelt kys har virket så overvældende. Jeg er helt genert og usikker i en alder af 30. Det er som at være teenager igen. Min mund bliver tør. Der er kriller og krabber i min mave, når jeg får lyst til at ae en beskægget kind. I det jeg går ind på værtshuset, blir det hele med køn og seksualitet ligegyldigt, og jeg er bare en ganske almindelig og ubetydelig person. 

Stine, Kaj, Lars, og Liam. De sidder som de plejer, idet jeg kommer ind på værtshuset. 

De ved det godt, at jeg lige har fået operation. Jeg turde på en eller anden måde godt at vise dem mine ar. "Se hvor dygtige de har været." "Se lige." Lars rørte endda ved dem. Han så lidt skræmt ud, men så viste Ulla sit kejsersnit og så var jeg glemt igen. Jeg er ikke så vigtig, og det er egentlig meget rart. Jeg vil gerne bare være som alle de andre her på værtshuset. 

Der er altid dæmpet lys, klassisk pop og rock musik fra dengang mine forældre var unge. Dem, der kommer her er også mest på deres alder, men det egentligt ligemeget for mig. 

Stine snakker uafbrudt, og det virker tit til, at det er irrelevant om folk hører efter. "Er det mig du snakker til?" spørger Kaj. De sidder begge oppe ved baren, og jeg står lige ved siden af. Jeg har bestilt en sodavand. Ulla rækker mig den, imens hun siger: "Kaj, du ved squ da godt, at Stine ikke snakker til dig…"

Jeg sætter mig ned til et bord, hvor Lars og Liam sidder og spiller bakke. Det er dét mest dødssyge barspil, jeg kender. Jeg sukker så højt, at det kan høres. "Hvorfor spiller I det lort?” spørger jeg. “Der er bordfodbold, brætspil og kort."

Døren til værtshuset går op, ind kommer en gruppe af mennesker. De bestiller en Chartreuse og en flaskeøl til hver. De er på min alder, og det er sjældent, at jeg ser andre unge mennesker her. De går på Via bar, CrazyDazy, private fester eller sådan noget. 

"De ser da lidt anderledes ud, hva?" siger Liam 

Jeg nikker. De har sporty tøj og meget dyre mærkevarer på. Liam og Lars går i arbejdstøj, og jeg er tit i pyjamas. De larmer også mere end os andre, de både griner og snakker højt. 

Lars og Liam skuer lidt til dem. 

"Kender du dem?" 

"Næh," svarer Liam, så kigger de på mig, og jeg trækker på mine skuldre. 

Tre fra gruppen går fra baren over til fodboldbordet. Jeg overhører dem snakke, de mangler en ekstra mand til at spille med.

"Sille og Laura, vil I ikke spille med?" 

"Ejj, det gider vi ikke, vi nyder lige en drink". 

Jeg kunne, men tør ikke helt at gå op til dem, selvom jeg gerne vil spille med. Jeg sukker, “århhh.” 

"Hey, nu hvor vi er så kedelige, kan du jo spille med de der unge mennesker" 

Lars kaster terninger ned i bakken. Jeg tager en slurk af min sodavand og stiller mig op. Jeg mærker mine ben trækker lidt i land. Træk vejret ind og ud, siger en tanke, og jeg står jo allerede op. 

"Jeg vil gerne være med, hvis I mangler en?” 

"Fåk hvor fedt," siger en pige med brunt hår. 

"Perfekt, du kan spille med mig," siger en anden pige med rødt og sort hår. 

Vi spiller. Jeg er ikke så god som de andre. 

"Det altså så fint og helt fair ikke at være øvet, jeg skal nok score et mål for os,” siger hende, jeg spiller med. 

Overfor mig står en fyr, han smiler på en kæk og fræk måde. Vi råber af hinanden, griner af mig, der laver selvmål og på en måde blir' vi alle lidt tættere. Mit hold taber 3-10. Det er lidt øv. Jeg siger tak for kampen til alle, men fyren sender mig et blik, tror jeg. Han går hen i rygernes hjørne. Jeg følger efter. Jeg ved ikke helt hvordan, men han har totalt fanget min opmærksomhed. Vi står overfor hinanden, og så kigger han på mig. Han kigger hele vejen op og ned af min krop, jeg tror, at han tjekker mig ud. Det er første gang en mand tjekker mig ud, altså som mand. Smøgen forlader hans bløde læber og askes af fine arbejdende hænder.

"Vil du ha' en?" spørger han, men jeg ryster på hovedet. Jeg får lyst til at ae hans kind. Den har flotte aknear og ru børster af skæg. Jeg har kun få dun, de er bløde og blæser rundt på min overlæbe. Kan han mon se dem? Kan han mon se, at jeg er… Mine tanker blir’ afbrudt af sæbebobler i min mave. Jeg kan ikke bevæge mig. Mine arme og ben er helt stive, jeg er en statue, til skue. Der er ingen af os, som siger noget. Der er heldigvis musikken, som kører i baggrunden. 

"Du ligner super meget en city boy, ved du godt det?"

Han fniser af mig.

"Cityboy, det lyder squ meget spot on, Jeg hedder forresten Ållen" 

"Ahva" spørger jeg, mens min arm helt knirkende, hård og automatisk rækker min hånd ud, der griber fat om hans. Svedigt klemmer de sig sammen. 

"Jeg hedder Ållen. 

Han fniser igen af mig. Jeg forstår ikke helt, hvorfor han fniser, men det gør ikke noget. Det gør ham lidt sød og dum, dumsød.

"Det er altså et underligt navn?" svarer jeg. 

"Ja, det kan godt være, men det hedder jeg altså". 

Han går tættere på mig, "Hvad hedder du?"

Men jeg kan ikke tale for bare tanker: Hvad sker der nu? Hvordan kysser man? Er min mund for tør? Har jeg husket at børste mine tænder? Hva’ gør jeg hvis Lars, Liam og Ulla ser, at vi kysser? Jeg blir’ helt genert. 

"Hallo" 

Han vækker mig fra min flyvetur i tankerne. 

"Boriz."

"Boriz the landman," svarer Ållen, på kun den måde, som danskere, der har boet for længe i USA snakker. Så træder han endnu tættere på mig, og jeg får lyst til at kysse, men er det, hvad han vil? Er det her tegnet? 

"Smhh, ska' vi uhm. Kys?” mumler jeg. 

Han smiler kæmpe stort og kigger mig dybt ind i øjne. Og så kysser vi.

Vi snaver og hele verden forsvinder.

Ånde kvæler ilt. Jeg sluger hans spyt.

Øjne lukker sig, og vi bliver til atomer.

Hans hånd rør ved min side, jeg reagerer en lille smule. "Er du ok?”, spørger han, mens han holder min krop mod hans. Jeg nikker og starter kysset igen. Han skulle bare vide, at jeg lige har fået operation. At jeg har ligget på en sofa og helet mine ar, der går under helt nye nippler. Han skulle vide, at jeg har smurt med cremer og skiftet plaster og haft hjælp til at tage trøje på. Men lige nu kysser vi bare.

Jeg ved ikke, om vi har stået her længe, men hans venner vil videre.

"Kom med," hans hånd vil ikke helt gi' slip.

Jeg kigger på hans venner der står i en lukket gruppe, og på en måde er det, som om de kun åbner rum op for Ållen og ikke mig.

Jeg tøver I at tage med, men han er så sød.

“OK, men hvor tager vi hen?” 

"Vi skal ud og danse på Crazy," svarer en pige. Hun danser slangelignende bevægelser. Jeg bliver forlegen og føler mit hoved svulmer op.

Gaden er blevet mørk og kølig. Der er stille i et kort øjeblik, men så begynder Ållen's venner og synge. Han holder min hånd, det er så vildt, at han bare er ligeglad. Ligeglad med hvad hans venner tænker, ligeglad med andre og om folk ser, at vi er homo. Han begynder at gå mere og mere langsomt, så meget, at de andre næsten forsvinder. "Vil du ikke bare med hjem til mig?" hvisker han.

"Det vil jeg egentlig gerne, men jeg ved ikke om jeg tør, det er så længe siden, at jeg har.." Jeg kan mærke, at han kigger på mig, jeg bliver genert igen. At bare sige ordet sex er så meget lige nu. "Er du til at putte måske?" vi står på en gade, lygterne er tændt. De få som lyser, gør det i mørkegul. Der er store, flotte, gamle træer. Der er huse og lejligheder. Gruppen, vi fulgtes med, er helt væk i mørket. Det er forår, der er noget i luften. Han står mod mig, hans krop mod min. Jeg kan mærke hele hans krop. Der er så mange følelser inde i mig, at jeg ikke kan nævne én. "Vi kan bare putte og kysse, der behøver ikke ske mere," siger han.

Hans øjne glitrer, hans læber er større end sidst jeg kiggede på dem. De strutter sig frem, spørgende, søgende, og jeg rører dem med min finger. De er så bløde, som silke, som smør. Jeg kysser dem. Vi kysser og kysser. Jeg rør’ hans krop, han rør’ min. Han tager min hånd, så hiver han mig med sig. Vi løber og griner. Jeg bliver lidt forpustet. Han åbner en dør. Vi går op af alt for mange trapper. Jeg ser ikke helt, hvordan han bor, for vi kysser med det samme vi begge er inde i hans gang. Sko bliver trådt af, jakke revet af og kastet. Jeg følger efter ham, som hvis vi dansede. Vi ender på en sofa. I t-shirt og bukser. Han går ned af min hals, ned på mit kraveben. Hænder er på vej under min trøje. Jeg tager den af. Han reagerer slet ikke. Han kigger bare på mig med et blik, der kærtegner min brystkasse. Her er to lange ar. De er helet fint og gir min brystkasse et råt look. 

"De er virkelig flotte, sådan pink og søde," siger han og slikker langs. Det kilder, så jeg griner. Han smiler, det smitter, vi smiler begge to med øjne og munde. Jeg krammer mig tæt ind til.

"Det så rart at mærke din krop mod min," hvisker jeg.

Jeg har tårer i mine øjne, jeg har stikkende hjerte, hamrende puls. Jeg har en mands arme rundt om min overkrop. “Ållen,” hvisker jeg.