Min krop er en transkønnet krop
Jeg tænker på, hvordan overarbejdet med at fremstå fattet allerede genspejler en transerfaring: På den ene side den indre affektive distance, man kan være nødt til at anlægge sig for at kunne holde ud at være i sin krop. På den anden side den tilpas grad af følelsesmæssige ro, man må udvise for at ens transitionsønske ikke skal blive affærdiget som psykisk sygdom. Følelsesmæssigt overarbejde er altid et tredobbelt arbejde, fordi det også må skjule, at det er et overarbejde. Et arbejde med at foregive at en samtale er “rimelig” eller en idéudveksling “spændende”’ snarere end grænseoverskridende og umyndiggørende.
Fletninger
Duften af cocoa butter og petroleum jelly, mens min mor og jeg så TV og ordnede hår, er meget distinkte i mit sind stadig. Hendes negle i min hovedbund, mens jeg fik vasket hår, var og er stadig den mest beroligende følelse, jeg kender. Selvom jeg som barn ikke forstod, hvorfor jeg skulle igennem alt det besvær, kan jeg nu godt se, hvor meget kærlighed og dedikation der ligger i den proces. Hvor meget kærlighed som min mor lagde i at passe mit hår. Det er også derfor, at jeg helst kun vil lade min mor flette mit hår, for det føles bare mere rigtigt, mere særligt, når det er hende, der gør det.
Da mox var dreng
Endelig faldt også de sidste brikker på plads, fortid og nutid, og alt det, jeg havde været igennem. Det gav en stor ro og selvforståelse at smide alle de masker, samfundet har påduttet mig, og bare være mig.